Velkommen til det vilde Vestland

Det er lige før, man kan se Det lille hus på prærien for sig, når man cruiser gennem Vestlandet 4700. Med åbne vidder, stilhed og betagende natur kommer man automatisk ned i gear.

Hvis man ser bort fra navnet, er der tilsyneladende ikke mange ligheder mellem Det Vilde Vesten og Vestlandet 4700 lidt udenfor Næstved. Og så alligevel. Faktisk er området, som blandt andet dækker landsbyerne Hyllinge, Marvede og Vallensved, kendte for deres amerikanerbiler. Bilklubben All American Cruisers holder til i Marvede og inviterer hvert år til Night Cruise i Næstved.

Nabo til strand og skov
Området er også kendt for sin fantastiske natur. Bjørnebæk Strand og alverdens skove indbyder til udflugter og picnic i det grønne. Små gårdbutikker er drysset ud over de snoede veje – så det er altid meget let at få fingre i nye kartofler, gulerødder med top, sprød salat, friske gårdæg og hjemmelavet honning. Der er også mulighed for pluk-selv-jordbær, og får man lyst til at bevæge sig lidt, snor den berømte cykelsti Fodsporet sig gennem landskabet. Cykelstien forbinder Næstved og Slagelse, så der er grobund for en vidunderlig cykel- eller gåtur for store og små. Får man brug for en lille pause, kan man slå vejen forbi et af de mange shelters, som ligger langs ruten.

Menstrup Kro og wellness
Vestlandet er også kendt for Menstrup Kro, som hvert år inviterer til revy, gode middage og hyggelige weekendophold. Her kommer folk langvejs fra for at nyde den særlige krostemning. Er man til wellness, kan det fikses på den lokale og meget anerkendte Bed & Breakfirst i Spjellerup, hvor man også kan låne cykler. Om søndagen ynder mange at gå en tur omkring Ladby Gamle Mølle, som ligger i idylliske omgivelser. Både Marvede, Hyllinge og Vallensved Kirker er sociale samlingspunkter og inviterer ofte til koncerter, strikkeklubber og sogneture, mens medborgerhuset inviterer på fællesspisning en gang om måneden i vinterhalvåret.

Oplagt sted for børnefamilier
Vestlandet 4700 er det oplagte sted at bo for børnefamilier. Den friske luft og store vidder betyder, at der er plads til fri leg og udfoldelse. I Hyllinge er der skole og idrætshal. Boligpriserne er lavere i området end ind i selve Næstved. Derfor får du rigtig meget for pengene. Med andre ord er der i Vestlandet 4700 store muligheder for, at dine drømme kan blive til virkelighed.

Ladby

Ladby

Click edit button to change this text.

Click edit button to change this text.

Click edit button to change this text.